Stress er en del af hverdagen, og mange pårørende kan blive så alvorligt stressede, at det påvirker deres helbred.

Stress forårsages af de mange krav, som stilles til vores tid og energi, og af de forventninger, vi har til os selv. Ikke al stress er negativ, for stress kan gøre dig opmærksom på potentielle farer og kan også anspore dig til at opnå et bestemt mål eller afslutte en opgave. Men nogle gange tipper balancen og presset bliver så stort eller så vedvarende, at du kan føle dig ude af stand til at klare opgaven.

Stress kan gøre det svært at leve op til de krav, som omsorgsrollen stiller til dig. Du kan blive mere og mere udmattet, anspændt og irritabel, hvilket belaster dit forhold til andre. Det kan få dig til at føle, at du er ved at miste kontrollen over dit liv, og at der ikke er nogen måde at genvinde denne kontrol.

Det første skridt til at tage dig af din stress er at indse, at du er stresset. Du har muligvis så lidt tid til dig selv, at du ikke opdager det i til at starte med. Når du begynder at lægge mærke til stresssymptomer (se nedenfor), så bliv ikke bare ved med at kæmpe i håbet om, at symptomerne forsvinder. Jo tidligere du tager fat i problemet jo bedre, og bare det at tale om, hvordan du har det, kan hjælpe dig til at finde en måde at håndtere din stress.

Symptomerne på stress kan være både mentale og fysiske, og kan variere fra person til person:

  • Mentale symptomer kan være angst, vrede, depression, mangel på appetit, søvnbesvær, grådanfald, træthed og koncentrationsbesvær.
  • Fysiske symptomer kan være smerter i brystkassen, kramper, muskelspasmer, svimmelhed, rastløshed, nervøse ticks og kortåndethed.

På lang sigt kan stresssymptomer påvirke dit helbred – du risikerer fx at få forhøjet blodtryk, hvilket kan føre til hjerte- og  slagtilfælde.

 

At håndtere stress

Støtte

Hvis du føler di stresset, kan det være en stor hjælp at tale med andre, som er i en tilsvarende situation. Ikke alle finder det nemt at lukke op, og du bliver måske overrasket over at opdage, at andre har det på samme måde som du. Du kunne for eksempel melde dig ind i en lokal pårørendegruppe for at dele dine erfaringer.

Hvis du ikke er den type, som ønsker at blive medlem af en gruppe, hvorfor så ikke prøve at finde et fællesskab på nettet, hvor du kan møde andre pårørende anonymt, dele erfaringer og finde støtte.

Hvis du kan, så tal også med din familie og dine venner. Bare det at fortælle, hvordan du har det og få luftet tankerne, kan få dig til at have det bedre. At dele dine følelser og problemer med dem, der er tætte på dig, kan indebære, at de forstår, at du har brug for mere hjælp fra deres side.

 

Selvhjælp

Hvis du er grådlabil, vred eller har andre stresssymptomer, er der en del tiltag, du kan gøre for at reducere dit stressniveau. Disse omfatter:

  • Gå ud af rummet, eller om muligt helt ud af bygningen, i mindst fem minutter. Tag en dyb indånding, hold vejret mens du tæller til tre, og ånd så ud. Gentag dette, indtil du føler dig afslappet, men ikke så mange gange at du bliver svimmel.
  • Afspænd dine muskler. Anspændte muskler er et fysisk tegn på stress. Træning i afspændingsteknikker tilbydes ofte lokalt, fx af oplysningsforbundene. Dit lokale helsecenter eller bibliotek har måske også information i form af bøger eller videoer om afspænding.
  • Lad være med at drikke og ryge for meget. Alkohol og cigaretter skader din krop og giver dig højere risiko for fysiske symptomer på stress.
  • Koffein kan påvirke din krop på lignende måde som stress, så vær påpasselig med dit indtag af kaffe.
  • Vær aktiv. Fysisk aktivitet er en enkel måde, hvorpå du kan komme af med anspændthed. Så lille en ting som en gåtur ned til butikkerne kan hjælpe dig til at reducere dit stressniveau.
  • Prøv at fastlægge et godt arbejdstempo for dig selv og gør en ting af gangen. Vær realistisk omkring, hvad du forventer af dig selv. Lær at sige ”nej” til mennesker omkring, i det mindste nogle gange.

 

Behandling

Tal med din parktiserende læge, som har set mange patienter med stress-relaterede problemer. Din læge kan måske anbefale en behandling eller en taleterapi. En terapeut vil lytte til dig og hjælpe dig med at finde en måde, hvorpå du kan tage dig af din stress.

Der findes også medicin, som du måske kan tage for at mindske nogle af stresssymptomerne. Hvis stress gør dig deprimeret, vil din læge måske ordinere antidepressiv medicin, som kan hjælpe til at få livet til at føles bedre. Forskellig antidepressiv medicin passer til forskellige mennesker, så hvis du ikke er glad for den type, du er blevet ordineret, så sig det til din læge. Sørg for at overveje alle dine muligheder, inden du begynder på antidepressiv medicin. Spørg din læge om bivirkningerne. Sig det til din læge, hvis du foretrækker taleterapi frem for medicin.

 

Depression

Depression er en sygdom, ligesom influenza eller skoldkopper. Faktisk er depression en af de mest almindelige sygdomme i den moderne verden.

En ud af fem lider på et eller andet tidspunkt i livet af en eller anden form for depression. Typisk er depressionen et midlertidigt følelsesmæssigt lavpunkt i vores liv (fx i forbindelse med et dødsfald, et familiemedlems sygdom, afskedigelse eller skilsmisse), som gradvist bliver bedre, indtil alt er ved det gamle. Men nogle gange kan depression blive ved med at spille en stor rolle i vores liv. 3-4% af alle mænd og 7-8% af alle kvinder lider af moderat til alvorlig depression.

Når du kender symptomerne og ved, hvem du skal tale med og hvilke behandlinger, der findes, kan det hjælpe dig til hurtigt at tage dig af din depression.

Depression er en følelse af at være nedstemt eller ked af det og ikke kunne finde nydelse i livet. Mange af os har det sådan nogle gange, så det kaldes først depression, hvis disse følelser varer ved i længere tid og er mere ekstreme.

Andre symptomer af depression omfatter:

  • At føle sig fortvivlet, irritabel, ængstelig, bekymret eller grådlabil.
  • At føle sig ude af stand til at håndtere hverdagsting, som du ikke ville have skænket en tanke tidligere.
  • At miste appetitten, tabe sig, eller have svært ved at sove.

I ekstreme tilfælde har man måske lyst til at gøre skade på sig selv.

Depression kan forværres gradvist, således at du ikke nødvendigvis lægger mærke til, hvordan den påvirker dig. Pårørende har større risiko end mange andre for at få en depression på grund af deres stressende liv.

Hvis du har nikket genkendende til nogle af ovestående symptomer, er du måske ramt af en depression.

 

 

At håndtere depression

Her er råd om, hvordan du kan håndtere en depression og komme videre. Det er forskelligt fra person til person, hvad der fungeret:

  • Behold det ikke for dig selv, prøv at fortælle nogen om det. Det hjælper ofte at snakke med nogen, du stoler på, frem for at undertrykke dine følelser.
  • Dyrk motion og kom udendørs, selv hvis det kun er en gåtur. Motion og frisk luft hjælper ikke bare med at holde dig i form, men kan også hjælpe dig til at sove. Prøv at forblive aktiv – om det så er husarbejde, gør-det-delv eller bare din normale rutine. Alt dette kan hjælpe dig til at få dine tanker væk fra det, der gør dig deprimeret.
  • Tag dig af dig selv – spis sundt og styr uden om alkohol, da det kan forværre din depression.
  • Mød andre, som har oplevet at have en depression, og hør om, hvordan de har klaret sig igennem den. Selvhjælpsgrupper kan ofte give gode råd, øvelse i at slappe af, og information om behandlingsmuligheder.
  • Mist ikke håbet – mind dig selv om, at du lider af en sygdom, som mange andre har oplevet og overstået. På et tidspunkt kommer du ud af depressionen, selvom du kan have svært ved at tro på det, mens du er midt i den.

 

Behandling

Hvis du tænker, at du er deprimeret, så opsøg din praktiserende læge. Det er vigtigt, at du opsøger lægen tidligt i forløbet, så du kan starte på en behandling og begynde at blive dig selv igen.

Hvis din læge mener, at du har en mild depression, som kan blive bedre af sig selv, forslår han/hun måske bare at I ses igen om et par uger.

Hvis din læge mener, at du har brug for behandling, er der to typer, han/ hun kan ordinere:

En  kortvarig medicinering – fx en kort periode med antidepressiv medicin for at hjælpe dig til et bedre humør og gøre dig i stand til at klare dig bedre i hverdagen. Det kan tage to til fire uger, før medicinen virker. Antidepressiv medicin kan virke godt, men det kan være, at du skal prøve forskellige doser eller forskellige typer for at finde frem til den medicin/det medicinindtag, der passer bedst til dig. Taleterapi såsom rådgivning eller psykologsamtaler giver dig mulighed for at tale om dine problemer og følelser og kan give dig værktøjer til at håndtere stress og depression.

Hvis din læge mener, at du har en svær depression, forslår han/hun måske både taleterapi og indtag af antidepressiv medicin. Opsøg råd og overvej de forskellige muligheder, inden du beslutter dig for en bestemt behandling.